Audiomedieret Facebook
Facebook er kendetegnet ved et kontrolleret layout, og en letgenkendelig brugerflade, hvor alle informationer baseres på det visuelle og tekstuelle. Den information, der findes i Facebook udgør imidlertid en samling af data, der kan moduleres og omformes til andre former for data og som kan kommunikeres gennem flere medier. Facebooks interface sætter rammerne for, hvordan brugeren orienterer sig på sitet: Hvor mange er logget på (vist med grønne aktiv-ikoner) hvor mange nye statusopdateringer er der på brugerens ”startside” osv.
Vi har derfor designet et processing program, der omdanner brugerens facebookprofilbilleder til lyd. Programmet tager udgangspunkt i en algoritme, der udregner en specifik lyd, der passer til profilbilledet ud fra farvebalancen i billedet. På den måde får hver profil sin egen unikke situerede lyd. Når programmet kører, vil man kunne høre sine venners toner ved en bold, der, når den kommer i kontakt med billederne, afspiller billedets ”tone”. På den måde kan man navigere i venners billeder og høre dem.
Forbedring 1: Underlæggende er der et beat, der kører efter, hvor mange statusopdateringer, der ’produceres’ blandt vennerne. På den måde vil der være et hurtigere og voldsommere beat, når der er stor aktivitet på facebook og et stille beat, når der ikke er megen aktivitet.
Se en video af programmet her: